K-vitamin er en familie af fedtopløselige vitaminer. K-vitamin-familien kan deles i to grupper, som kaldes K1-vitamin og K2-vitamin.
K-vitamin er et fællesnavn for flere forskellige forbindelser og to grupper af dem findes naturligt:
K2-vitamin er især vigtig i forbindelse med at dirigere mineralet kalcium til de steder i kroppen, hvor der er behov for det. K2-vitamin kan sørge for, at kroppen bruger kalcium til at styrke skelettet. K-vitamin virker ved, at det aktiverer en række proteiner forskellige steder i kroppen. Denne aktivering medfører, at proteinerne kan binde kalcium til sig. Man har opdaget 14 forskellige proteiner i kroppen, som har brug for K-vitamin.
K1-vitamin har sandsynligvis sin vigtigste funktion i leveren, hvor det optages hurtigt fra blodet og aktiverer proteiner.
Knoglevæv indeholder tre proteiner, som skal aktiveres af K-vitamin: Osteokalcin; Matrix-Gla protein og Protein S.
Almindelig kost tilfører kroppen mest K1-vitamin. K2-vitamin kan dannes i tarmen, men det sker i en del af tarmen, hvor kun lidt kan optages i kroppen. Derfor er tilførslen af K1-vitamin til kroppen større end tilførslen af K2-vitamin ved normal kost. Niveauet af K2-vitamin i kroppen kan øges ved at spise meget mad, der indeholder små mængder af vitaminen som f.eks. nyrer, æg, lever og ost eller ved indtagelse af den utraditionelle ret, natto. Indtagelsen af K1-vitamin kan øges ved at spise mange grønne grøntsager som f.eks. rosenkål, broccoli, spinat, salat og kål. Man kan evt. tilføre det til kroppen via et kosttilskud.
Både hjerte og lever kan lagre K-vitamin. Det meste af det, der lagres i leveren er K2. I modsætning til andre fedtopløselige vitaminer har kroppen små lagre af K-vitamin, og de bruges hurtigt op. Derfor skal vi have tilført vitaminet jævnligt via kosten.
Lægemidler og nogle kosttilskud indeholder syntetisk K-vitamin, menadion - også kaldet K3-vitamin. Den er vandopløselig og kan være giftig i store doser i modsætning til naturlig K-vitamin.