A-vitamin er et af de vigtigste vitaminer.
Forskerne kender til 13 forskellige vitaminer i dag, fire af disse er fedtopløselige, og resten er vandopløselige. A-vitamin er det vitamin, der blev opdaget først, og det tilhører den fedtopløselige gruppe. Forskellen er vigtig, fordi den fortæller os, om næringsstoffet bliver udskilt fra kroppen, eller om det bliver lagret. Fedtopløselige vitaminer bliver lagret i leveren, således at kroppen har et reservelager, hvis der opstår vitaminmangel. Noget A-vitamin lagres også i fedtvæv, lunger og nyrer.
A-, D-, E- og K-vitaminer er fedtopløselige. Disse vitaminers molekyler binder sig til fedt og optages i blodet via tarmen.
A-vitamin er alle de forbindelser, der har samme biologiske effekt som retinol. Vitaminet findes i form af retinol i torskelever og torskelevertran, leverpostej, mælkeprodukter og æggeblomme. Desuden indeholder gulerødder, gule frugter, søde kartofler og rødgule grønsager A-vitamin i form af carotenoider - et stof, som kroppen kan forvandle til A-vitamin.
Betacaroten er det mest kendte caroten, der kan omdannes til A-vitamin. Mens A-vitamin fra animalske kilder kan være toksisk ved store indtag, kan man trygt spise A-vitamin fra vegetabilske kilder, fordi det kun omdannes til A-vitamin i kroppen i passende mængder. Af naturens mere end 600 forskellige carotenoider er der ca. 50-60, som kan være kilder til A-vitamin, og af disse er betacaroten det, der kan omdannes bedst.
Optagelsen af A-vitamin fra kosten kan variere meget. Det er meget lidt, der optages fra rå grønsager og fiberrig kost, mens kroppen bedre kan udnytte A-vitamin fra kogte grønsager og olier. På den anden side kan høje temperaturer som ved stegning og fritering nedbryde A-vitamin. A-vitamin i fødevarer har også en ringe holdbarhed, når de udsættes for luft og lys. Antioxidanter kan beskytte A-vitamin mod nedbrydning.
Mange carotenoider kan omdannes til det vigtige A-vitamin. Betacaroten er det carotenoid, som omdannes bedst.
Det omdannes til A-vitamin i kroppen, når kroppen har behov for det. Det indebærer, at kroppen selv passer på, at den ikke får for høj dosis af A-vitamin.
MultiPro® er et 100 % naturligt multitilskud af algen Spirulina. MultiPro består af en unik kombination af gavnlige næringsstoffer, og indeholder et bredt spektrum af vitaminer, mineraler, antioxidanter, fedtsyrer og proteiner, inklusive alle de essentielle aminosyrer.